Ikke alle handicap er synlige. Nogle er usynlige, fx ordblindhed, psykiske sygdomme, kroniske smerter, autisme, ADHD, demenssygdomme, hjerneskade, talehandicap, synsnedsættelse, blindhed, hørehandicap mv.

At leve med et usynligt handicap kan gøre hverdagen mere krævende, men andre mennesker kan have svært ved at forstå de udfordringer, du står i, simpelthen fordi dine udfordringer ikke kan ses.

Gør det usynlige synligt, når du har lyst.

Brug Solsikkeprodukterne til at vise omverdenen, at du kan have brug for lidt mere tålmodighed, tid eller ekstra hjælp. Efterhånden som flere og flere offentlige og private virksomheder i Danmark tilslutter sig Solsikkeprogrammet, vil du opleve at få den rette hjælp, forståelse og støtte flere og flere steder.

Hvordan hjælper Solsikkesnoren?

Når du besøger virksomheder, der er del af Solsikkeprogrammet, vil du opleve at medarbejderne vil være ekstra opmærksomme på at få givet dig den rette hjælp. Efterhånden når Solsikkeprogrammet og vores produkter bliver kendt overalt, vil du også opleve at andre kunder, medpassagerer i fx offentlig transport, vil være med til at sikre, at du når i mål med de gøremål, du er i gang med.

Hvorfor en solsikke?

Uden et synligt symbol  kan det være svært for andre at se, acceptere og forstå, at mennesker med usynlige handicap møder mange små og store udfordringer i deres dagligdag.

Vi ønskede et symbol, som var diskret, men som samtidig var klart synligt på afstand. Det skulle skabe glæde, være dynamisk og være noget særligt. Vi valgte en solsikke, fordi den udtrykker glæde, positivitet, styrke, vækst og selvtillid. En solsikke er desuden en almindeligt kendt blomst. Den er desuden kønsneutral. Hensigten med Solsikkesnoren er altså at give alle, der lever med et skjult handicap, mulighed for at vælge at gøre det synligt, når de har behov for det.

Er jeg kvalificeret til at gå med Solsikkesnoren?

Der findes ingen liste over usynlige handicap. Hvis du oplever at have brug for mere tid, tålmodighed og hjælp end andre, og du føler, at det vil hjælpe dig at gå med Solsikkesnoren eller et af de andre Solsikkeprodukter, så skal du gøre det. Solsikkesnoren, og de øvrige Solsikkeprodukter, giver dig ingen særlige rettigheder. De viser bare til andre, der kender Solsikkeprogrammet, at du kan have brug for lidt ekstra hjælp, støtte, tålmodighed eller tid.

Hvordan får jeg fat på Solsikkesnoren?

Vi føler, at det er vigtigt, at alle, der har et skjult handicap, og som vil have gavn af at bære en snor, har adgang til en. Det er vigtigt,at alle, der har et usynligt handicap, og som vil have gavn af at have en Solsikkesnor på, kan få fat på en. Solsikkesnoren stilles gratis til rådighed af de fleste virksomheder, der er medlem af Solsikkeprogrammet. Hvis du har svært ved at komme til en af de virksomheder, der har dem gratis til rådighed, kan du bestille direkte fra vores onlinebutik 

Hvordan hjælper jeg med at sprede budskabet?

Du kan dele information om Solsikkeprogrammet til de organisationer og virksomheder, du regelmæssigt besøger eller er i kontakt med. Henvis dem til vores hjemmeside, og fortæl dem, at de også kan blive medlem af Solsikkeprogrammet.