I Semler Gruppen skal der være plads til det hele menneske, og vi arbejder hver dag for at skabe et mere inkluderende miljø på vores kontorer og forretninger.
Derfor samarbejder vi med Solsikken for at støtte mennesker med usynlige handicap, så det bliver nemmere at signalere, at de kan have brug for lidt ekstra tid, ro, tålmodighed eller støtte i hverdagen.
Maria Kofod Larsen, HR-direktør i Semler Gruppen, siger:
”Vi er meget stolte over samarbejdet med Solsikkeprogrammet. Vi tror på, at de bedste arbejdspladser og kundeoplevelser skabes, når der er plads til det hele menneske, og alle er velkomne i Semler Gruppen. Når vores medmennesker vælger at gøre deres usynlige handicap synligt ved at bære Solsikkesnoren, skylder vi dem den største respekt. For det er vigtigt at huske på, at det kan være yderst sårbart for nogen. Med Solsikkeprogrammet tager vi endnu et skridt i at skabe en endnu mere inkluderende arbejdsplads og gøre det trygt for kunder med usynlige handicap at få den rette hjælp.”
Solsikkesnoren placeres på Semler Gruppens kontorer, receptioner og forretninger rundt omkring i landet. Derudover tilbyder Semler Gruppen medarbejdertræning, så alle er klædt på til mødet med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, der benytter Solsikkesnoren.