Det er vigtigt for os hos Hans Knudsen Instituttet at gøre en meningsfuld forskel i livet for personer med usynlige handicap. Dette gør vi blandt andet gennem vores medlemskab af Solsikken.
Alle medarbejdere hos Hans Knudsen Instituttet kender Solsikkesnorens betydning, og når vi møder personer, som bærer Solsikkesnoren, er vi altid ekstra opmærksomme på, at der kan være brug for lidt mere tålmodighed, tid eller ekstra hjælp.
Vi bestræber os på at skabe et støttende og inkluderende miljø for alle, og i receptionen hos Hans Knudsen Instituttet kan medarbejdere, elever og borgere gratis få udleveret en Solsikkesnor – uden der bliver stillet spørgsmål.
Vi har også støtte pins til udlevering. Dem bærer medarbejderne for at vise, at vi støtter op om Solsikkeprogrammet.